Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Dansklærer til indskolingen søges til Magleblik Skole


Magleblik Skole er i vækst – både på specialområdet og i almenområdet – og derfor søger vi en dygtig og relationsstærk dansklærer til indskolingen (1.–5. årgang) med tiltrædelse senest 1. august. Kan du starte tidligere, er vi meget åbne for det.

Vi leder efter en lærer, der kan inspirere og motivere eleverne i deres læring, og som brænder for at skabe stærke, inkluderende fællesskaber. Det er en fordel, hvis du – ud over dansk – kan undervise i billedkunst, engelsk og kulturfag. Hvis du trives med undervisning i bevægelse og ser værdien i et tæt team- og forældresamarbejde, vil du passe rigtig godt ind hos os.

Om os 

Magleblik Skole er en innovativ skole med fokus på et aktivt, engagerende og praksisnært læringsmiljø. Vi værdsætter stærkt teamsamarbejde, tydelig klasseledelse og undervisning, der både udfordrer og skaber glæde.

Vores børnesyn er fundamentet for alt, vi gør: Børn kan være i problemer, men de er aldrig problemet. Vi er stolte af vores høje trivselsmålinger blandt både elever og personale, og vi arbejder målrettet med læringsmiljøer, relationer og trivsel i klasserne. Som lærer hos os forventer vi, at du er åben, reflekterende og villig til løbende at udvikle din praksis.

Hos os bliver du en aktiv del af skolens udvikling med et fælles mål om, at alle skal lykkes. Vi insisterer på at styrke personalets relationskompetencer, samarbejde, motivation og faglige udvikling – fordi det er nøglen til, at vores elever trives og lærer bedst.

Dine opgaver

  • Inspirere: Skabe undervisningsforløb, der engagerer og motiverer eleverne.
  • Samarbejde: Indgå i et tæt og konstruktivt teamsamarbejde om læring, trivsel og udvikling 
  • Mentorrolle: Være en tydelig og omsorgsfuld rollemodel for eleverne både fagligt og personligt.
  • Elevinddragelse: Inddrage elevernes perspektiver og idéer for at forbedre undervisningen.
  • Praktisk erfaring: Anvende praktiske eksempler og hands-on aktiviteter i undervisningen for at gøre teorien levende og relevant for eleverne

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lærer 
  • Har lyst til at arbejde med elever i indskolingen (1.–5. klasse) 
  • Har erfaring med – eller interesse for – at arbejde med elever med forskellige forudsætninger og udfordringer 
  • Kan støtte elever i deres læringsmiljø og skabe trygge rammer 
  • Har erfaring med eller mod på at arbejde med bevægelse i undervisningen 
  • Er nærværende, tillidsskabende og stærk i relationsarbejdet 
  • Har fokus på læringsmiljø, trivsel og tydelig klasseledelse 
  • Er fagligt engageret, ambitiøs og reflekterende 
  • Trives i et samarbejdsmiljø og tager medansvar for fælles opgaver 
  • Værdsætter elevperspektivet og tilpasser undervisningen ud fra elevernes behov og feedback

Hos os får du

Tæt teamsamarbejde

  • Fokus på både elevtrivsel og medarbejdertrivsel 
  • Et stærkt fagligt fællesskab med videndeling og sparring 
  • Skønne kolleger, der glæder sig til at tage imod dig 
  • Et rummeligt, humoristisk og imødekommende lærerværelse

Udviklingsmuligheder

  • Et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø præget af engagement og udvikling 
  • Gode rammer – både inde og ude – til undervisning med bevægelse 
  • Mulighed for at indgå i HIB (Halsnæs i Bevægelse), et tværgående projekt på 0.– 1. og 2. – 3. årgang med fokus på trivsel, bevægelse og interesser. Som HIB-lærer får du 2 lektioner om ugen til at arbejde med det, du brænder for

Et støttende miljø

  • Høje trivselsmålinger blandt både elever og personale 
  • En mentor, der følger dig tæt i opstarten – inkl. ugentlig sparring 
  • Tæt samarbejde om undervisningsmiljø og struktur 
  • Adgang til specialpædagogisk konsulent, forebyggelseskonsulent, PPR og mellemformskonsulenter
  • Et tæt og tilgængeligt ledelsesteam

Hvis du kan se dig selv hos os, ser vi frem til at modtage din ansøgning

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagligleder Helena Hviid Gram tlf. 23482264.

Løn- og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist 

Søndag den 12. april kl. 12.00.

Vi forbeholder os retten til at afholde løbende samtaler.  

Dog vil sidste samtale finde sted den 22/4.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 



🕑 Fuldtid  |  Frederiksværk  |  12-04-2026 12:18


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Halsnæs kommune

Arbejdssted
Sportsvej 15,
3300 Frederiksværk
Kviknummer
LJA-6515
Fag
Dansk,Lærer
Ansøgningsfrist
12-04-2026 12:18