Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Genopslag - Brændkjærskolen søger barselsvikar

Genopslag - Brændkjærskolen i Kolding søger barselsvikar

 

Vi søger en dygtig og engageret lærer, der kan varetage undervisning et eller flere af følgende fag; matematik, fysik/kemi, geografi og biologi i udskolingen. Derudover vil der være timer som co-teacher.

Stillingen er tidsbegrænset frem til sommeren 2027 og på fuld tid. Der er gode muligheder for forlængelse.

Dine kvalifikationer:

  • Du er uddannet lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i et eller flere af de nævnte fag

  • Du er anerkendende i din tilgang til andre og kan skabe gode relationer

  • Du er tydelig og god til klasserumsledelse  

  • Du har kendskab til eller lyst til at arbejde med co-teaching

  • Du trives i teamsamarbejdet

  • Du kan planlægge og udføre spændende og inspirerende undervisning – alene og sammen med andre – og reflektere over egen praksis.

  • Du har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever

  • Du skaber trivsel for alle børn, så de er glade for at gå i skole og har lyst til at lære

  • Du er ansvarsbevidst, stabil, fleksibel og interesseret i faglig udvikling

  • Du har humor

Vi tilbyder:

  • De skønneste elever og forældre, der bakker op om skolen og et stærkt lokalsamfund

  • Engagerede og dygtige kolleger, der står parat med hjælp og sparring

  • Mentorordning for alle nyansatte

  • En arbejdsplads med rum for at afprøve nye ideer og udvikle spændende læringstilgange

 

Hvem er vi?

Brændkjærskolen er en folkeskole beliggende i Koldings sydlige bydel i dejlige, grønne omgivelser. Vi har gode bygningsmæssige forhold og ca. 800 elever fordelt på grundskole fra 0.-9. klasse, Kolding Kommunes 10. klassecenter, og Team Danmark Sportsklasser.

Du kan se mere på skolens hjemmeside Brændkjær

På Brændkjærskolen møder vi hinanden i øjenhøjde, og du vil hurtigt mærke den særlige ”Brændkjærånd”, der er på skolen og ikke mindst i lokalsamfundet, hvor der er stor opbakning til skolen og til den generelle udvikling af Brændkjær som bydel. 

Når vi efter et stykke tid spørger nye kolleger, hvad de er særligt glade for ved opstarten, fremhæver de ofte kollegernes modtagelse af dem og den hjælp, der altid er klar.

 

Ansøgningsfrist d.28.september 2026

Samtaler afholdes d.29.september 2026

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder Martin Hansen, tlf. 24214386 eller på dmart@kolding.dk

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på fuld tid i skoleåret 2026-2027.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk





Ansøg her