Arbejdssted: Sprogskolen Kolding har adresse på KUC, Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 2. sal, 6000 Kolding
Sprogskolen Kolding søger stabile undervisere til både dag- og aftenundervisning inden for danskuddannelse for voksne jf danskuddannelsesloven gerne med erfaring fra Danskuddannelse 1 og/eller 3.
Der er tale om 1-2 barselsvikariater på 30 timer, evt. med mulighed for forlængelse, samt 1-2 faste stillinger på mellem 30-37 timer.
Undervisningen på Sprogskolen Kolding er skemalagt formiddag, eftermiddag, aften og lørdag. Du skal være indstillet på at undervise 2-3 aftener om ugen. I ansøgningen bedes du angive, om du er interesseret i enten et barselsvikariat eller en fast stilling.
Om os
Sprogskolen Kolding er Kolding Kommunes sprogcenter og det kommunale tilbud til tosprogede borgere. Skolen ligger midt i campusområdet omgivet af SDU, IBA og Designskolen med mange internationale studerende.
Skolen har ca. 40 medarbejdere, 650 danskuddannelseskursister og knap 100 FVU-kursister. Skolen tilbyder undervisning på alle 3 danskuddannelser og Studieprøven, samt undervisning og trinprøver på FVU-dansk og OBU. Desuden har skolen specialtilbud til kursister med særlige behov.
På Sprogskolen Kolding vægter vi, at der er plads til forskellighed. Det gælder både i forhold til hinanden som kolleger, men også i forhold til vores kursister, for hvem vi gerne vil skabe et levende, trygt og udviklende læringsmiljø. Kursisternes bringer deres hverdag ind i undervisningen, og Sprogskolen faciliterer kursisterne sprogtilegnelse i den kontekst. Formålet er, at kursisterne oplever en god start og større tilknytning til Kolding, arbejdsmarkedet og lokalsamfundet.
Vi er organisatorisk en del af Center for Job, Integration og International Rekruttering (JIIR) under Social- og Arbejdmarkedsforvaltningen.
Faglige kvalifikationer
Din uddannelsesbaggrund er enten en BA inden for sprog/erhvervssprog eller også er du uddannet folkeskolelærer med et sprogfag, og en master eller en DAV i dansk som andetsprog for voksne. Ved tvivlsspørgsmål opfordres du til at kontakte udbyder af Dansk som Andetsprog for Voksne. Du har gerne erfaring fra Danskuddannelse 1 og 3 eller FVU Dansk, men det er ikke et krav.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan samarbejde bredt og er åben for vidensdeling
- Kan arbejde under en høj grad af selvledelse
- Er fleksibel, omstillingsparat og åben for nye udfordringer
- Vil indgå i et lærerkollegie, hvor faglig sparring er i centrum
Vi tilbyder:
- En velfungerende arbejdsplads med plads til forskelligheder
- En levende og udviklende arbejdsplads med kursister fra hele verden
- Fagligt stærke og professionelle kolleger
- En arbejdsplads hvor vi vægter trivsel; både for kursister og ansatte
Løn
Ansættelse sker iht. gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Sprogskoleleder Sofus Teislev, 2023 4769
Ansøgning sendes elektronisk via knappen ”Send ansøgning” under stillingsannoncen.
Ansøgningsfrist: tirsdag 10. juni 2025. Indkaldelse til samtaler sker telefonisk.
Ansættelsessamtaler: onsdag 18. juni 2025
Startdato: 6. august 2025
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dkAnsøg her
Tilbage til søgning