Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Heldagsklasserne, Østre Skole, søger to lærere

Drømmer du om at være del af et stærkt team om klassen, hvor du både får brug for dine specialpædagogiske kompetencer og din faglighed?
Så har du nu mulighed for at søge en stilling, hvor det skal realiseres i vores Heldagsklasser.

Vi søger to kompetente og engagerede lærere, der sætter fællesskaber, læring og progression højt.
Den ene stilling henvender sig pt. til udskolingen og du skal have dansk som linjefag.

Den anden stilling henvender sig pt. til mellemtrinnet og du skal have matematik som linjefag.
Derudover mod på at undervise i en vifte af almindelige skolefag.

Vi er stolte af vores elever og arbejdet med dem. Vi søger lærere, der gennem en tryg og forudsigelig hverdag evner at give hver elev de optimale muligheder for at udvikle sit potentiale, både fagligt, socialt og personligt.
Det er opgaven i teamet at skabe et trygt fællesskab, som kan forstærke elevens oplevelse af at være kompetent og i stand til at kunne indgå i og bidrage til fællesskabet.

Vi sammensætter vores teams med en bred og velfunderet faglighed, så vi kan dække de faglige forventninger, der er til skolegangen på de pågældende alderstrin.

Vi arbejder ud fra nedenstående børnesyn:
  • Børn er mere ens end forskellige.
  • Børn lærer og trives i fællesskaber.
  • Børn er ikke problemet, de viser problemet.
  • Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet.
Heldagsklasserne er en afdeling af Østre Skole og er beliggende på egen matrikel i Vejlby. Heldagsklasserne er Middelfart Kommunes tilbud til alment begavede børn primært med socio-emotionelle udfordringer.
Børnene har brug for et specialpædagogisk skoletilbud, der kan styrke børnenes følelsesregulering frem mod trivsel og læring. Vores pædagogiske grundlag er Low Arousal og KRAP.


Medarbejdergruppen omfatter både lærere og pædagoger, som arbejder tværprofessionelt og helhedsorienteret omkring eleverne og deres familier. Eleverne er inddelt i 6 hold. Vi har ca. 35 elever i afdelingen.

Hvem søger vi?
  • Du er uddannet lærer og har et fagligt og pædagogiske stærkt grundlag.
  • Du har erfaring med elever, der har særlige behov.
  • Du glædes ved arbejdet med eleverne, deres udvikling, læring og trivsel.
  • Du er bevidst om dine egne styrker, og bringer dem gerne i spil - både i teamsammenhæng og i samværet med eleverne.
  • Du skaber en struktureret og forudsigelig ramme for eleverne.
  • Du er fortrolig med skriftlig dokumentation.
  • Du har god sans for både helheden og detaljen og kan bringe det i spil i teamsamarbejdet.
  • Du ser kvaliteter og muligheder i det tværfaglige samarbejde.
  • Du bidrager og er reflekterende over praksis med henblik på at udnytte den enkeltes fulde potentiale.
  • Vi forventer, at du bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø.
Hvad vi kan tilbyde dig?
  • En spændende arbejdsplads i udvikling.
  • Tæt teamsamarbejde, hvor såvel personlig og faglig udvikling samt læring vægtes højt, så eleverne løftes bedst.
  • Ledelse tæt på i dagligdagen. Dialog og følgeskab er kernebegreber i vores samarbejde.
  • En kompetent personalegruppe med stort engagement i arbejdet med elevgruppen og i det professionelle samarbejde.
  • Et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for børn og voksne.
  • En arbejdsplads med positiv stemning og plads til begejstring.
  • Gode værdier for arbejdet med elevernes læring og trivsel.
  • Et værdibaseret og engageret ledelsesteam, der vægter høj kvalitet og samarbejde.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest.

Ansøgningsfrist søndag d. 24. november, kl. 24.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 27. november 2024 fra kl. 15.00.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2025.

Ønsker du at høre mere om Heldagsklasserne og stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sune Gren på mobil 21291546. Du er også velkommen til at sende en sms til Sune Gren med ønske om en opringning, så vil du blive ringet op på et senere tidspunkt.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning