Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Hotherskolen søger to lærere i faste fuldtidsstillinger fra august 2025

Vil du være en del af et fantastisk team på en skole med gode arbejdsvilkår?

Vi har to ledige lærerstillinger til besættelse 1. august 2025. Vi søger to lærere som får udgangspunkt på mellemtrinnet i undervisningen kombineret med andre gode arbejdsopgaver. Skulle du ikke helt matche alle vores ønsker kan vi nok alligevel nå i mål med et godt fagligt indhold i dit skema. Dine kompetencer og ønsker vil indgå i en konstruktiv dialog med ledelse og ansættelsesudvalg.
  • Skolens gennemsnitlige undervisningstimetal er på 25,5 ugentlige lektioner
  • Stevns Kommune har lokalaftale med den lokale lærerkreds om arbejdstiden for lærere. Det medvirker til gode arbejdsvilkår for den enkelte lærer
  • Vi har gode fysiske arbejdsforhold til egen forberedelse
  • Alle klasser har tilknyttet to kontaktlærere
  • Skolen har gode fysiske rammer, faglokaler samt udearealer
  • Her er dygtige og engagerede kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Alle vores lektioner læses af uddannede lærere
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Vi arbejder med ”Skolestyrken”, for at styrke elevernes trivsel og medbestemmelse
  • Vi arbejder kontinuerligt med relationsarbejde og inklusion – ”Sammen med børnene”
  • Vi er en ordblindevenlig skole
  • Vi er en ikke afdelingsopdelt skole, hvilket bl.a. bevirker, at man underviser efter sine kompetencer og ikke nødvendigvis efter klassetrin  
Den ene lærerstilling kunne være:
  • Med kompetence i faget matematik på mellemtrin (6. årgang) og i velkomstklasse (Mellemtrin). Du kan fortsætte i udskolingen med faget og klassen. Kontaktlærer på mellemtrin sammen med en kollega. Der vil også være støtte lærerlektioner samt billedkunst og trivselslektion.
Den anden lærerstilling kunne være:
  • Med kompetence i faget dansk på mellemtrinnet (5. årgang) samt mulighed for fag i samme klasse i engelsk, historie, kristendom og billedkunst samt trivselslektion. Der er også mulighed for engelsk på 4. årgang samt 7. årgang.
Begge lærere indgår i et samarbejde med en kontaktlærer og som brænder for nævnte fag og andre kompetencer. Du må gerne være med til at gøre en forskel for vores dejlige elever.
Du kan søge uanset din erfaring – vi er et godt arbejdssted til at tage os af nye kollegaer. Vi ser meget frem til en teamplayer og med ønske om udvikling.

Stevns Kommune kræver udvidet straffeattest (§ 22 attest) og en børneattest (§ 36 attest) inden ansættelse.

Du er meget velkommen til at kontakte skolen for samtale om stillingen. Du kan kontakte Skoleleder René Tuekær på tlf.: 51 16 81 82 eller Viceskoleleder Thomas Vestergaard på tlf.: 30 36 41 45

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ansøgning, CV og øvrige relevante bilag sendes via link.

Ansøgningsfristen er mandag den 16. juni 2025. Ansøgning, CV og øvrige relevante bilag sendes via link.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende samt snarest efter fristens udløb.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning