Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Pædagogisk leder til Christinelystskolen

Brænder du for stærke fællesskaber og pædagogisk ledelse? Så har vi et job til dig!  

Christinelystskolen søger en engageret og faglig stærk pædagogisk leder for indskoling og mellemtrinnet. En leder, der brænder for at skabe inkluderende fællesskaber og sikre et læringsmiljø, hvor alle børn har mulighed for at lykkes. 

Om stilling 

Som pædagogisk leder bliver du en del af skolens ledelsesteam sammen med skoleleder, viceskoleleder og en anden pædagogisk leder. Du får en central rolle i den pædagogiske udvikling af indskolingen og mellemtrinnet med fokus på at skabe en skole, hvor alle elever føler sig set, hørt og inkluderet. 

Stillingen indebærer også undervisningsopgaver, hvilket giver dig mulighed for at være tæt på eleverne og læringsmiljøet i hverdagen. 

Dine primære opgaver

  • Varetage den daglige ledelse af indskolingen og mellemtrinnet
  • Varetage pædagogisk sparring med afdelingernes lærere og pædagoger 
  • Varetage elevsager i afdelingerne
  • Drive den pædagogiske udvikling i afdelingerne i samarbejde med det øvrige ledelsesteam
  • Styrke samarbejdet mellem skole, SFO og forældre bl.a. i tæt samarbejde med skolens SFO-leder
  • Bidrage til en god overgang mellem børnehave og skole
  • Varetage undervisningsopgaver i relation til stillingen

Vi søger en leder, der: 

  • Er uddannet lærer og har erfaringen med -  eller mod på skoleledelse
  • Brænder for inkluderende pædagogik og fællesskaber
  • Er engageret og har en positiv tilgang til udfordringer 
  • Har gode samarbejdsevner med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til både ansatte, elever og forældre
  • Er fleksibel og kan tilpasse sig skiftende behov og situationer. 

Vi tilbyder: 

En plads i et stærkt fællesskab med omkring 500 elever fra 0.-9. klasse. Skolen er tosporet i grundskolen og 3-4 sporet i overbygningen. Vores elevgrundlag er bredt og mangfoldigt med mange nationaliteter. Vi har rullende skolestart og aldersblandede hold i vores indskoling. 

Du vil blive mødt af 70 gode medarbejdere i en hverdag præget af et højt fagligt niveau, hvor vi arbejder med høje ambitioner på elevernes vegne, energi og udsyn, glæde og humor. 

Skole er pt inddelt i 4 afdelinger: indskoling, mellemtrin, overbygning og Huset, hvor vi huset de kommunale modtageklasser og et stort ressourceteam med mange specialkompetencer, der arbejder med udfordringer både på individ- og fællesskabsniveau. 

Du vil blive en del af et lederteam med højt til loftet. Vi er ambitiøse på skolens vegne og har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor der er plads til at prøve ideer af, udvikle sig og både få og give faglig sparring. Du kan her være med til at sætte retning og dagsordenen for morgendagens skole. 

Vi er en skole, der vægter de mangfoldige brede fællesskaber og skaber en hverdag, der giver lyst til at lære, mod til at bidrage og plads til at gro. Vi ser forskellighed som en styrke og har fokus på at lære af hinanden og mest af dem, der ikke ligner os selv. 

Vi vægter et tæt samarbejde mellem lærere og skolens pædagoger. Det er et stærkt og veletableret samarbejde. Vi ønsker at være en skole med stærk faglighed og høj trivsel for både elever og ansatte. 

Kontakt: 

For flere informationer kontakt skoleleder Mie Nordlyng tlf: 96631755/60185957. Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest tirsdag d. 22. april kl. 10. Der vil være første samtalerunde den 24. april og 2. runde den 29. april. Vi supplerer samtaleforløbet med en personprofil. 

Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning