Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Gedved Skole søger en fantastisk matematik- og idrætslærer til vores skønne indskolingselever

Du vil få æren af at undervise de skarpeste små hoveder i landet.
Vi søger en engageret lærer til et barselsvikariat i vores indskoling, der kan trylle med tal i matematikundervisningen for 2. - 3. årgang. Du skal herudover også undervise i idræt, natur/teknologi og historie. Vi leder efter dig, der kan tage eleverne med på en rejse gennem matematikkens univers og vise dem, at tal kan være både magiske og praktiske i hverdagen!
Barselsvikariatet er med opstart den 1. december 2024.

Vi forestiller os, at du 
  • er uddannet matematiklærer, og har en unik evne til at finde på fantasifulde læringsmetoder, der gør matematik til en leg
     
  • kan jonglere med bolde, hoppe rundt som en gymnast og lære børnene om teamwork og sundhed
  • kan arbejde rammesættende med tydelig struktur  
  • har kendskab til forventningsbaseret klasseledelse 
  • er dygtig til at differentiere og inkludere 
  • kan arbejde med årgangstænkning 
  • er vedholdende, stabil og ansvarsfuld 
  • har gode relationskompetencer og har en anerkendende tilgang til børn og voksne og ser forældre som en naturlig ressource 
  • har erfaring med og er indstillet på at arbejde ud fra Low arousal tilgangen 
 
Vi tilbyder en arbejdsplads 
  • med et godt kollegialt fællesskab og samarbejde 
  • hvor humor er en vigtig del af hverdagen 
  • hvor vi gør os umage med at skabe et godt læringsmiljø såvel fagligt som trivselsmæssigt for både børn og medarbejdere 
  • hvor det forpligtende fællesskab er i fokus på alle niveauer 

Gedved Skole er en skole med ca. 400 elever fordelt på 0.-9. klassetrin med tilhørende SFO og klubdel for 0. – 7. årgang. Vi bor i et lille samfund ca. 7 kilometer nord for Horsens, og har en stærk tradition for et godt og værdifuldt samarbejde med forældre og det øvrige lokalsamfund. 
 
Kontakt os på 76291560 eller gedved-skole@horsens.dk hvis du har spørgsmål, eller vil lave aftale om besøg.
 
Ansøgningsfrist  
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 20. oktober 2024.
 
Ansættelsessamtale og reference 
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. oktober 2024
Hvis det er dig, vi peger på, skal vi indhente en reference fra din seneste ansættelse indenfor skoleområdet. Du vil derfor blive bedt om at udfylde en samtykkeerklæring til at indhente reference. 
   
Send din ansøgning 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 
Send din ansøgning via knappen ”Send ansøgning”, som du finder nedenfor. Husk at vedhæfte din ansøgning og dit CV, samt andre relevante bilag. 
Ansøgninger modtages ikke på mail. 

Vi glæder os til at høre fra dig.



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning