
Matematiklærer til Skolen på Duevej
Er dit børnesyn gennemsyret af ligeværd, og er du særligt optaget af at understøtte deltagelsesmuligheder for alle elever? Så er du måske vores nye kollega på Skolen på Duevej.
Matematiklærer til mellemtrin/udskoling
Du bliver tilknyttet mellemtrinnet med forventning om, at du følger med to klasser op i udskolingen. Du er linjefagsuddannet i matematik, og det er en fordel, hvis du også kan undervise i geografi og N/T.
Faglig profil
Du er uddannet lærer og er fagligt velfunderet og engageret i din profession. Du ved, at din relationskompetence er vigtig for elevernes tilhørsforhold til skolen og for deres tro på, at de har meget at byde ind med. Du arbejder til hver en tid ud fra folkeskolens kerneopgave; At skabe progression i elevernes læring, trivsel og dannelse.
Personlig profil
Du er en pædagogisk kompetent underviser, en afbalanceret og retningssættende klasseleder, og du ser diversitet i elevgruppen som en naturlig spejling af det omkringliggende samfund. Forældre og elever oplever dig som en dedikeret lærer, der naturligt sætter dagsordenen i undervisningen og i forældresamarbejdet.
- Du skaber rammerne for et inkluderende læringsmiljø, der tager højde for elevernes forskelligheder
- Du har mod på at dele dine praksiserfaringer med kolleger – også de dage, hvor det kokser for dig
- Du værdsætter teamsamarbejdet, fordi du ved, at vi kan lære meget af hinanden
- Du anerkender gevinsten ved at forberede og evaluere undervisning sammen med dine kolleger
- Du er en aktiv medspiller og har en positiv tilgang til samarbejdet m. forældre, kolleger og ledelse
Skolen på Duevej
Vi er en velfungerende folkeskole med rigtig god trivsel og flotte faglige resultater. Vi har godt 870 elever og +100 ansatte, fordelt på bl.a. 62 lærere og 30 pædagoger.
Skolen har 3-4 spor fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi er organiseret i årgangsteams med både lærere og pædagoger, og organisationen omfatter såvel skoledel samt SFO og klub.
Praktiske oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Rune Bach, Faglig leder af udskolingen, på 2898 0643.
Send din ansøgning, uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser senest fredag den 6. marts 2026.
Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 11. marts..
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. maj 2026.
Skolen på Duevej indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere forud for tilbud om ansættelse.
Frederiksberg Kommune indhenter børne- og straffeattest forud for en eventuel ansættelse.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Ansøg her
Del i dit netværk
Frederiksberg Kommune
Duevej 63
2000 Frederiksberg
LJA-6079
Matematik,Lærer,Øvrige Job
06-03-2026 17:54




