Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Kommunikationskonsulent der elsker politik og kan jonglere i en omskiftelig hverdag


Har du et solidt kendskab til medier og folkeskolen? Er du vant til at producere, artikler og video, og kan du give strategisk sparring? Så er du måske vores nye kollega i Århus Lærerforening.

Århus Lærerforening søger en kommunikationskonsulent, der kan jonglere foreningens kommunikation både ind og ud af huset. Du kommer til at arbejde med strategisk kommunikation indenfor det politiske felt, men du vil også få fingrene i den lange række af mere klassiske kommunikationsopgaver – herunder SoMe. Der vil være mulighed for, at du selv er med til at udvikle dit arbejdsområde.

Hvem er du?
Vi søger en medspiller, der passer ind i vores arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder og er gensidigt afhængige i opgaveløsningen. Du har en relevant uddannelsesbaggrund med en velassorteret værktøjskasse i kommunikation, som du allerede har haft i brug på arbejdsmarkedet. Opgaverne på kontoret spænder vidt, så det er vigtigt, du har øje for detaljen og kan arbejde struktureret og kreativt med løsningerne. Vi har mange opgaver, hvor vi arbejder langsigtet med fokus på det strategiske arbejde, men du skal også være indstillet på en hverdag, der er fyldt med pludseligt opståede muligheder, der skal håndteres kreativt, så det fremmer sagen for foreningens medlemmer.


Vi lægger vægt på, at du

  • har relevant uddannelsesbaggrund, der kunne være krydret med erfaring fra folkeskolen eller et indgående kendskab fra undervisningsverdenen,
  • er samarbejdsorienteret med politisk tæft og forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk organisation,
  • arbejder selvstændigt med eget ansvarsområde og hurtigt kan sætte dig ind i komplicerede sager,
  • har erfaring med den brede palette af kommunikationsarbejde – gerne i en politisk ledet organisation, 
  • er initiativrig, kreativ, fleksibel og en stærk formidler og forstår at formidle budskabet med modtageren i fokus,
  • er optimistisk af væsen og har et godt humør.

Vi tilbyder
En spændende og til tider hektisk arbejdsplads i hjertet af Aarhus. Midt på Grønnegade finder du dine ni fremtidige kollegaer. Vi kommer med forskellige fagligheder, men er sammen om at løse opgaverne med foreningens medlemmer i fokus. 

Vi sætter arbejdsglæden og arbejdsmiljøet højt, har højt til loftet, og krydrer gerne dagens opgaver med humor.

Vilkår
Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem SAKS og PDK.

Vil du vide mere
- er du velkommen til at kontakte formand Søren Hesthaven Hansen på 30295071 eller næstformand Dorthe Krejlgaard Nielsen på 20235305.

Ansøgningsfristen er onsdag den 3. juni 2026 kl. 12.00. 

Send din ansøgning og CV til 133@dlf.org mærket Kommunikationskonsulent. 

Vi afholder første samtale tirsdag den 16. juni 2026 og anden samtalerunde mandag den 22. juni 2026 med henblik på ansættelse pr. 1. september 2026.

Der vil indgå en caseopgave i ansættelsesforløbet.

Århus Lærerforening er en lokal kreds under Danmarks Lærerforening med ca. 3.700 medlemmer, hvoraf hovedparten er lærere i Aarhus og på Samsø. Århus Lærerforenings vision er at være kendt og anerkendt af medlemmerne og omverdenen som en organisation, der er seriøs, troværdig og resultatsøgende. Derfor er Århus Lærerforening en uundgåelig aktør i alle forhold, der vedrører medlemmernes arbejdsforhold og -områder.


🕑 Fuld tid  |  Aarhus C  |  03-06-2026 12:00


Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed

Århus Lærerforening

CVR
20301813
Arbejdssted
Grønnegade 93, 1.
8000 Aarhus C
Kviknummer
LJA-7046
Fag
Lærer
Ansøgningsfrist
03-06-2026 12:00

Virksomhed

Århus Lærerforening

CVR
20301813
Arbejdssted
Grønnegade 93, 1.
8000 Aarhus C
Kviknummer
LJA-7046
Fag
Lærer
Ansøgningsfrist
03-06-2026 12:00