Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Fransk- og matematiklærer til mellemtrin og udskoling på Nørrebro Park Skole

Nørrebro Park Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 720 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn. Vil du være en del af vores læringsfællesskab?

Fællesskab, tryghed, kammeratskab og faglighed er nøgleord for skolens arbejde, såvel i den enkelte klasse som i samarbejdet med hjemmene, og vi søger at skabe 'trivsel gennem læring'. Læs gerne nærmere om skolen på skolens hjemmeside.

Vi søger en lærer til fastansættelse i en fuldtidsstilling på mellemtrinnet og udskolingen med kompetencer til at kunne undervise i fransk og gerne matematik.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • arbejder målrettet og tydeligt med klasseledelse, elevernes forudsætninger og din egen rolle som lærer
  • har indsigt i og interesse for skoleudvikling, tager ansvar for fællesskabet og er indstillet på et tæt og progressivt samarbejde omkring børnenes faglige og sociale trivsel og udvikling
  • er åben, rummelig og har et ressourceorienteret børnesyn
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2025. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte souschef Charlotte Brix Daugberg eller skoleleder John Kim Nielsen på skolens telefon 82 56 33 99.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at modtage en målrettet ansøgning, hvor du tydeligt angiver, hvad du kan bidrage med til vores skole.

Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Vi forventer at holde samtaler fredag den 29. november.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning