Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Tove Ditlevsens Skole søger en matematiklærer

Har du lyst til at blive en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole og forpligtende elevteams? Brænder du for at give de yngste elever et godt afsæt til et langt skoleliv?

Så er du måske vores nye kollega?

På Tove Ditlevsens Skole søger vi en matematiklærer til 1. årgangsteam. Udover matematik er der også i skemaet idræt, kristendom, deltagelse i udeskoledag en dag ugentligt og co-teaching-timer, hvor det er planlagt, at man er to lærere til at forberede og varetage undervisningen.

Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn fra forskellige miljøer.

Tove Ditlevsens Skole og KKFO er placeret på flere matrikler i et levende og mangfoldigt Vesterbro. Indskoling og KKFO er placeret på Enghave Plads, mellemtrin og udskoling i Frederiksstadsgade og yderligere tre KKFO-matrikler i gåafstand fra skolen.

Vi er en skole, der går aktivt ind i skoleudvikling og som sætter faglighed og trivsel højt. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, og der er et tæt samarbejde mellem indskoling og KKFO. Dansk- og matematiklærere har skemalagt fælles forberedelse med tid til didaktisk fordybelse og sparring en gang om ugen. Skolen har desuden et veluddannet ressourcestærkt vejlederteam, som har afsæt i skolens pædagogiske lærings- og ressourcecenter.

Vi arbejder systemisk og er anerkendt for vores evne til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi prioriterer samarbejdet og god kommunikation med forældre højt.

En del af skolens værdigrundlag handler om faglig kreativitet, det betyder i praksis, at alle årgange er på udeskole en gang om ugen. Her undervises eleverne i byrummet, i skoven, på museum eller lignende.

Gældende for stillingen er, at du

  • brænder for skolens yngste elever
  • med overskud og engagement vil bidrage til såvel den enkeltes elev samt klassens sociale og faglige udvikling
  • formår at praktisere god og tydelig klasseledelse med udgangspunkt i den enkelte elev
  • kan se fordelene ved at arbejde med udeskole
  • vil indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre, elever og ledelse
  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker og er god til at bruge dialog som redskab
  • ser muligheder i et tæt samarbejde med andre faglærere omkring årgangene med målet at gøre vores elever så dygtige som muligt
  • er åben og rummelig og er indstillet på inklusionsopgaven
Hvis Tove Ditlevsens Skole lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning, hvor du tydeligt fortæller, hvad du kan bidrage med til vores skole.

Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside, hvor du også finder skolens værdigrundlag. Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Benedicte Oskarsson på 24 46 12 38.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest fredag den 22. november 2024





Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning