Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Seks trænere til Idrætsprojektet – Skolealliancen

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Københavns folkeskoler? Kan du godt lide at arbejde med inkluderende fællesskaber? Så søger Idrætsprojektet seks trænere til Skolealliancen til at støtte op om fleksible indsatser i folkeskolen.

I Idrætsprojektet arbejder vi efter fire kerneværdier: Fleksibilitet, motivation, håb og tålmodighed. Vi tilbyder helhedsorienterede skræddersyede indsatser i folkeskolen til elever, der er visiteret til en skoleflexplus eller en tilbageslusning fra dagbehandling. Vores indsatser er et alternativ til dagbehandling og foregår i tæt samarbejde med barnets/den unges folkeskole.

Indsatserne er både i klassen med fokus på henholdsvis den enkelte elev og klassefællesskabet, i frikvarterer og til sociale aktiviteter, sammen med elevens familie samt med skolens lærere og ledelse.

Skolealliancen samarbejder med elever i skolealderen, der står i udsatte positioner. Det kan være elever, som er udadreagerende, indadreagerende og/eller oplever psykiske vanskeligheder. De kan fx. have tilknytningsforstyrrelse, være ufrivilligt skolefraværende eller være diagnostiseret med ADHD eller autisme.

Skolealliancen arbejder matrikelløst, hvilket vil sige, at enhver indsats foregår i det miljø, barnets/den unges og familiens udfordringer kalder på – typisk ude på folkeskolerne i og omkring klassen, men også i hjemmet og i barnets/den unges fritid. Skolealliancen tilbyder fleksible og skræddersyede forløb, der er tilpasset barnet og dets behov.

Den enkelte indsats tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den specifikke situation. Personalegruppen modtager rådgivning og støtte til at styrke klassefællesskabet og tilrettelægge dagligdagen på en måde, der imødekommer de konkrete udfordringer, og støtter eleven i at kunne være en del af både det faglige og sociale fællesskab. Samtidig støttes eleven i dennes udvikling enten en-til-en med Skolealliancen eller med strategier og støtte i klassens aktiviteter.

Vi er en agil organisation, der konstant er i udvikling og under forandring. Du er derfor indstillet på og har lyst til en meget afvekslende og fleksibel hverdag. Du er selvstændig og tilrettelægger dit arbejdsskema i samarbejde med elever, familier og kollegaer. Og du er omstillingsparat, så dit skema løbende tilpasses for at imødekomme barnet/den unges og familiens behov.

Stillingen
Stillingen er delt mellem Skolealliancen og Idrætsprojektet. Dine vil arbejdsopgaver er derfor både i Skolealliancen og i Idrætsprojektet. Størstedelen af dine timer vil være placeret i Skolealliancen.

Skolealliancen er et tilbud på tværs af Idrætsprojektet og dagbehandlingsskolen Frederikshøj. Du vil derfor også have et fagligt fællesskab og arbejde sammen med lærere og pædagoger fra Frederikshøj. Lige nu arbejder vi i hele København og har indsatser fordelt på over 20 forskellige folkeskoler.

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet pædagog, lærer eller har en lignende uddannelse og har erfaring fra børne- og ungeområdet
  • ser potentialet og ressourcerne hos elever
  • har kendskab til co-teaching, mentalisering, low arousel og er tryg ved at have ansvaret for en skoleklasse
  • kan arbejde selvstændigt med indsatserne, men samtidig bidrager til stærkt teamsamarbejde (sparring, koordinering osv.)
  • har interesse, engagement og en positiv tilgang til at indgå i den løbende udvikling af Skolealliancen
Vi tilbyder

  • at blive en del af en innovativ og foranderlig indsats i Københavns Kommune med høj faglighed, godt kollegialt miljø og tillidsbaseret ledelse
  • et afvekslende, fleksibelt og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling og mulighed for at påvirke dit eget arbejdsliv
  • at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi sætter arbejdsmoral, trivsel og humor i højsædet
  • et spændende specialiseret arbejde med mange opgaver og tværfagligt samarbejde
  • supervision
Løn og ansættelse
Løn efter overenskomst med LFS og principperne i Ny Løn.

Fuldtidsstillingen er en projektansættelse i 9 måneder. Der er mulighed for forlængelse.

Idrætsprojektet anvender børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsen.

Start snaret muligt.

Mere information
Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Maria Trolle på mail: yz4h@kk.dk eller på 2323 7535 eller souschef Marie Linnet på mail CE9I@kk.dk eller på 2047 7353.

Søg via linket senest onsdag den 23. oktober 2024

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på Hver dag gør vi en forskel! | Socialjob (kk.dk).



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning