Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer

Lærer søges til Reerslev Skoles landsbyordning pr. 01.01.25

Brænder du for at være lærer i en landsbyordning med trygge rammer? Vil du være med til at give børnene det bedste afsæt i deres skoleliv? Giver det dig energi at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer om videreudvikling af en skole med traditioner og fokus på faglighed og pædagogik?

Reerslev Skole søger en lærer med linjefag i dansk, der er fagligt velfunderet. Herudover gerne billedkunst eller håndværk/design.

Vær med til at:

  1. skabe et godt læringsmiljø og fundament for trivsel for børnene 
  2. bidrage med at tænke nyt med respekt for vores eksisterende kultur
  3. inspirere til projektbaserede læringsforløb med fremtidens kompetencer i fokus
  4. blive en del af et engageret team sammensat af lærere og pædagoger

Fællesskab, tryghed og respekt

På vores skole lægger vi vægt på, at alle lever op til vores værdier. Rammerne i fællesskabet bidrager til tryghed, da vores samarbejde foregår respektfuldt i en ligeværdig dialog. 

Aktive forældre og nærværende ledelse

Vi har en aktiv forældregruppe, der støtter op om skolen og vores lokalsamfund. Derfor er det også vigtigt, at du med glæde deltager i, understøtter og samarbejder om, de aktiviteter, der foregår i landsbyordningen. 

En ledelse, der så vidt muligt understøtter personalet med sparring og vejledning i dagligdagen.

Vi har brug for dig, som:

  1. har stærke relationskompetencer
  2. har tydelig klasserumsledelse
  3. ser barnets intentioner og afstemmer sig i forhold til det
  4. er dygtig til at udvikle børnenes sociale, kreative og faglige færdigheder

Om Reerslev Skole

Reerslev Skoles landsbyordning består af en landsbyskole fra 0. til 6. klasse, SFO, klub og daginstitution. Vi har tradition for et godt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Fordi vi ligger i et lille landsbymiljø, har vi et godt afsæt for et fantastisk samarbejde mellem daginstitution, skole, SFO og klub. Det gør, at vi har helt særlige kompetencer, når det handler om at give børnene en god start på livet.

Kontakt skoleleder Anette Ahrenst på tlf. 43 35 22 40 ved spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for lærere.

Der indhentes straffeattest og børneattest. Ansøgningsfrist søndag den 24.11.24.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 27.11.24. 



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning