Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Viby skole søger Musiklærer til barselsvikariat

Om jobbet:
Vi søger en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i musik for perioden 14/1-10/6 2025.

Stillingen vil være på mellemtrinnet samt et enkelt valghold på 7. årgang.

Vi tilbyder

  • En skole med høj trivsel blandt elever og medarbejdere.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi sammen finder de bedste løsninger for vores elever.
  • En engageret medarbejdergruppe, hvor faglighed, respekt og humor går hånd i hånd.
  • En harmonisk arbejdsplads, hvor eleverne mærker, at vi tror på dem.
  • Dygtige, engagerede, hjælpsomme og glade kolleger, hvor du har stor indflydelse på planlægning og udvikling af egen praksis.
  • Gode faglige resultater. 
  • Et godt forældresamarbejde. 


Vi forventer

  • Du har en naturlig og rolig autoritet i klasserummet og formår at udøve klasserumsledelse.
  • Du har en anerkendende tilgang til eleverne.
  • Du har en stærk faglig profil.
  • Du har gode relationskompetencer både i forhold til børn og forældresamarbejde.
  • Du ved, at børn såvel som voksne vokser med ansvar og positive forventninger.
  • Du er omstillingsparat i en spændende og travl hverdag.
  • Du har et godt humør, og du bidrager til at fastholde den positive tone på skolen.

Derfor skal du vælge os:
Viby skole er kendetegnet ved et ambitiøst og udviklingsorienteret personale, som arbejder tæt sammen både i forhold til undervisning og elever. Vi har høje forventninger til hinanden og prioriterer samarbejde højt. 

Om os
Viby Skole er en attraktiv, moderne og veldrevet folkeskole beliggende ved Viby Torv. Skolen er grundlagt i 1905, og har to spor på de fleste årgange fra børnehaveklasse til og med 9. klasse, derudover har vi seks specialklasser. Skolen fremstår trods sin alder tidssvarende, da skolen gennemgik en større renovering i 2018/19. I udskolingen er der etableret læringsmiljø med faglokaler for fagene. Se mere om Viby Skole på https://vibyskole.aarhus.dk/

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelse

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ugentligt timetal: 9 timer + forberedelsestid.

Herudover vil der være mulighed for at blive tilknytte vores korps af tilkaldevikar.

 

Kontakt: 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Rikke Bjerregaard Christensen, pædagogisk leder på cbri@aarhus.dk / 2920 8045. 

 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 27. november 2024.

Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 3. december 2024.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 



Arbejdstid: Dag

Deltid 9-12 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning