Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Genopslag - Lærer til Kompetence Center Vest

Kompetence Center Vest søger lærer til overbygningen
Kompetence Center Vest (KCV) er Kornmarkskolens specialafdeling for normaltbegavede elever med specifikke vanskeligheder med impulsstyring/opmærksomhed (ADHD/ADD) og eller kontakt og kommunikation (autismespektrumforstyrrelser)

KCV har plads til op til 73 elever. Den ledige stilling er i overbygningen.

Vi søger en lærer, som meget gerne har en bred indsigt i elever med vanskeligheder inden for ovenstående områder. Det er en fordel hvis du har erfaring med elevgruppen, men ikke et krav og at du brænder for det pædagogiske arbejde med elever, som har udfordringer.

Du skal kunne se mulighederne i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper med henblik på at etablere de mest optimale rammer for elevernes læring og udvikling.

Du skal besidde en stor psykisk robusthed, samt evnen til at skabe ro og forudsigelighed for eleverne. Du skal have lyst til at reflektere over egen praksis og tilgang til eleverne.

Vi søger en teamplayer, som ser samarbejdet som én af de vigtigste forudsætninger for at skabe god trivsel og udvikling for eleverne.

Du har
  • meget gerne linjefag i bl.a matematik og Idræt
  • meget gerne kompetencer indenfor de humanistiske fag
  • meget gerne erfaring med målgruppen.
  • en initiativrig, tålmodig, og nysgerrig tilgang til opgaverne
  • et godt fagligt udgangspunkt – har gode evner for refleksion, samt evnen til at bringe dem i spil sammen med kollegaerne
  • gode evner til at formulere dig skriftligt og kan dokumentere dit arbejde – gerne erfaring med udviklingsbeskrivelser
  • gode erfaringer med at arbejde struktureret, forudsigeligt og med udgangspunkt i elevernes potentiale

Og du har lyst til
  • blandt andet at planlægge og gennemføre undervisning, som støtter op om elevernes sociale og faglige læring
  • tværfagligt samarbejde, i et team med tre øvrige kollegaer – en lærer og to pædagoger
  • at skabe trygge rammer for læring

Så tilbyder vi dig
  • at blive en del af en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder
  • en udfordrende og spændende hverdag
  • gode engagerede kollegaer
  • god faglig sparring med dine kollegaer, nærmeste ledelse og vores PPR psykolog
KCV er en afdeling på Kornmarkskolen, du kan finde mere information på skolens hjemmeside www.kornmarkskolen.aula.dk

For yderligere information og gerne aftale om et besøg, kan du kontakte afdelingsleder Charlotte Aarøe Meldgaard telefon 72 32 71 03 eller afdelingsleder Eva Wilkinson telefon 72 32 71 07

KCV ligger på to matrikler – Lille Lyngby (indskoling og mellemtrin) og Skævinge (overbygningen) Den ledige stilling er på Skævinge afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen gerne med tiltrædelse hurtigst muligt, senest pr. 1. januar 2024.

Ansøgningsfrist er søndag den 26. november 2024

Ansættelsessamtalerne finder sted den 28. november 2024 mellem kl. 8.00 – 11.00

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning