Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Grøn skole søger matematik- og naturfagslærer til udskoling

Hellebækskolen søger matematik- og naturfagslærer til udskoling

Hellebækskolen søger pr. 1. januar 2025 en nærværende, engageret og kompetent matematik og naturfagslærer til vores udskoling. Foruden at undervise i naturfag og matematik kunne et ønske om at være klasselærer være interessant.
Hellebækskolen er en skøn folkeskole med tilhørende SFO og klub beliggende i grønne omgivelser i Helsingør Kommune. Vi kan tilbyde et attraktivt undervisningsmiljø med de bedste kollegaer og Danmarks bedste beliggenhed 100 meter fra Øresund og lige op ad skov og sø.

Vi har 650 dejlige elever i 0.- 9. klasse fordelt på 2 matrikler. 80 engagerede og dygtige medarbejdere og en konstruktiv skolebestyrelse.

Fællesskab og faglighed
På Hellebækskolen lægger vi vægt på åbenhed og dialog, og vores værdigrundlag hviler på lige dele fællesskab og faglighed. Du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, hvor teamsamarbejdet er i højsædet, og hvor vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende og trygge læringsmiljøer.
Vi ønsker en varieret skoledag, hvor spørgsmålene spirer, hvor der opstår nye veje til høj faglighed og hvor vi bevarer nysgerrigheden.

Vores grønne profil
At tænke grønt er ikke et fag eller en temauge hos os, men en integreret del af hverdagen for alle på skolen. Gennem fælles oplevelser i naturen styrker vi eleverne i at blive gode medborgere, som viser ansvarlighed i forhold til bæredygtighed og miljø.
Vi fremelsker entreprenørskab ved at træne eleverne i at være kreative og se innovative muligheder i forhold til miljømæssige udfordringer – lokalt og globalt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til
  • en skole, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og dialog er nøgleord
  • en højtpræsterende skole med høje ambitioner for vores elever
  • en arbejdsplads, hvor vi forventer noget af hinanden – og vil noget sammen
  • en arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone i skønne omgivelser

Vi søger en lærer, der:
  • har et anerkendende pædagogisk og menneskeligt udgangspunkt
  • kan lide at undervise og har gode samarbejdsevner
  • er læreruddannet og har undervisningskompetence inden for matematik og naturfag – fysik/kemi, biologi og geografi kan alle tre være relevante i stillingen.
  • har et ønske om at være klasselærer

Løn og ansættelsesforhold: Sker efter gældende overenskomst med DLF

Yderligere oplysninger:
Ansøgningsfrist: søndag d. 24.11.2024
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning sendes via link på Helsingør Kommunes hjemmeside. Der indhentes Børne- og Offentlig straffeattest før ansættelse.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning